Kalas er primært et ishus med masser af lækker hjemmelavet is. Men har også en hyggelig lille cafe til.
Men vi kommer der mest for stedet og kaffen. Billigenheden er helt unik i Sandvig – lige øst for havnen – helt ude i klipperne. Uanset hvor mange mennesker der er, uanset hvor mange børn der løber rundt og leger, så opstår der en ro, når du sætter dig ud på deres trappe ned til vandet med din friskbryggede kaffe og hjemmebagt kage eller den is du har købt i deres iskiosk.
Kom uanset om solen skinner, det blæser vild eller regner. Her er bare smukt og hyggeligt.
Og er vejret alt for voldsomt, så er det også muligt at sidde inde.

